Der må godt nok være langt til Sverige, for ellers havde danske skolefolk da for længst undersøgt, om også svenskerne har den danske folkeskoles mange problemer. Fx at dumpegrænsen er sænket til kun 15% korrekt besvarelse ved adgangsprøven i matematik efter niende klasse, og at mistrivslen vokser på alle klassetrin og især på de første. Så hvad med at besøge Sverige for at opleve chok på chok?
Hvad, de har ikke som vi en udelt skole kopieret direkte fra den sovjetiske enhedsskole i 1975? I stedet følger de den internationale norm med en todelt skole, en primær skole for børn og en sekundær skole for unge.
Og næste chok, de bruger ikke linjeuddannede lærere til at undervise de første klassetrin. I stedet følger de den internationale norm og giver barnet en hønemor-lærer, der kun har dennes klasse, og som derfor også tilbyder tryghed og varme som en ekstra forælder, som kender alle sine børn og deres individuelle træk. Og som dækker deres nysgerrighed på deres omverden med fortællinger om samfund og natur og samtidig udvikler deres medbragte og tale-sprog og tal-sprog.
Afskaf gymnasiet, før det afskaffer os. WA, 2024, 0117 Ny matematik og ny skole nu, ellers uddør vi. POL, 2023, 1213 Europa sænkes, ja, men af sine egne skoler. WA, 2023, 1113 Skolereform eller skolelapperi. JP, 2023, 1010 Stop affolkeskolen, før AI gør det. WA, 2023, 1002 Stop affolkningen: Fra en udelt institutions-rettet til en todelt individ-rettet skole. FOL, 2023, 0928 EU og naturen og vores intelligens uddør ikke med en fælles EU-skole, individ-rettet som i USA. POL, 2023, 0911 Naturligvis afvises EU i Afrika. WA, 2023, 0829 En OECD-ledet skolingskommission nu, ellers uddør vi. WA, 2023, 0801 EU uddør uden en fælles individrettet skole. WA, 2023, 0711 Amerikansk highskole nu, ellers uddør vi. WA, 2023, 0514 Institutioner udrydder Europa, men ikke USA. WA, 2023, 0411 Før Europa uddør af en overdosis af institutioner. JP, 2020, 0309
Se andre indlæg:
En planet uden mennesker, WA, 2023, #48
Knald for fædrelandet, WA, 2023, #51
Faldende fødselstal – vi sagde det jo! JP, 2024, 0121.
Politikerne har ikke forstået, at vi er ramt af en fødselskatastrofe, JP, 2024, 0303
Hej, kvinder! Se så at få nogle børn! JP, 2024, 0302
Faldende fødselstal – vi sagde det jo! JP, 2024, 0121.
Knald for fædrelandet, WA, 2023, 51
En planet uden mennesker, WA, 2023, 48
Se andre AT indlæg
Stop affolkningen med en individ-rettet skole, https://youtu.be/oTusbaJ2bL4
EU og naturen og vores intelligens uddør ikke med en fælles EU-skole, individ-rettet som i USA, https://youtu.be/_h7cxXZiReI
Tænk ud af boksen, https://youtu.be/cNRLdgHxXa8
Kommer kommissionerne snart, https://youtu.be/IMwY27aRk0M
Tal kan hindre skandaler, https://youtu.be/V3Y7RiqE0NI
Linjeopdelt eller blokopdelt skole, https://youtu.be/zQNn1nCOuss
Lad børn beholde deres egne Bundt-Bundt tal med enheder på et Bundt-Bundt Bræt
Lærer: Nogle bundt-tæller i 3ere, andre i 5ere. Så 2 3ere plus 4 5ere, hvor mange 8ere er det? Eleverne bygger de to stakke med centicubes og lægger dem på ti-ti Bundt-Bundt Bræt. ”Der er 3Bundt 2, 3B2, 8ere.” Ja, at plusse stakke kaldes også at integrere. Nu prøver vi det modsatte: 2 3ere og nogle 5ere giver 3 8ere, hvor mange? Eleverne bygger stakken og trækker så de 2 3ere væk før resten tælles i 5ere. ”3B3 5ere.” Ja, det kaldes så at differentiere.
En skolingskommission ledet af OECD skal nytænke dansk skoling hele vejen fra førskole til forskerskole byggende på OECD’s Learning Framework 2030, hvori det hedder, at fremtidens skole skal ”forpligte sig til at hjælpe den unge med at udvikle sig til en hel person, der kan udnytte sit potentiale og bidrage til at forme en fælles fremtid. For at gøre den unge til aktør skal skolen anerkende den unges individualitet.”. Det gør de unge selvhjulpne. Modsat har Europas skoler stavnsbånd til årgangens stamklasser, der er rettet mod de institutioner, som visner på grund af arbejdskraftmanglen, som skyldes det lave fødselstal, som den institutions-rettede skole er skyld i, fordi den ikke gør de unge selvhjulpne, men afhængige af stadigt flere velfærds-institutioner.
0209DIV. Foredrag til forskningens dag 0217. Corona-skandalen, hvad hindrede en civilsamfundsborger i at hindre den? 0226. Lad OECD hindre at også den femte skolereform mislykkes. 0307. Kommer kommissionerne snart? 0514. Amerikansk highskole nu, ellers uddør vi 0728. POL. En individrettet talentudviklende 2030-skole. 0809. Fordele og ulemper ved udelte og opdelte skoler. 0817. Alle skolens problemer forsvinder med en amerikansk highskole. 0824. Ingen lytter til den, der er på vej ud. 0831. 2030-skole med nysgerrige børn og talentudviklende unge. 0912. Er eksperterne talblinde? 0917. INF. Matematik-skandalen: Skolens matematisme berøver barnet dets tal-sprog og talsans. 0928. FOL. Fra en udelt institutions-rettet skole, til en todelt individ-rettet skole. 1002. WA. Stop affolkeskolen, før AI gør det. 1010. WA. Skolereform eller skolelapperi. 1012DIV. Nytænk og frisæt folkeskolen, Fra institutionernes linje-opdeling til individets hold-opdeling. 0411. WA. Institutioner udrydder Europa, men ikke USA. 0501. WA. Stop skolelapperiet. 0727. WA. Selvhjulpne unge undgår sygdom. 0711. WA. EU uddør uden en fælles individrettet skole. 0724. WA. Folkeskolen skal ikke forbedres, men afskaffes. 0801. WA. En OECD-ledet skolingskommission nu, ellers uddør vi. 0911. POL. EU og naturen og vores intelligens uddør ikke med en fælles EU-skole, individ-rettet som i USA. 0928. FOL. Stop affolkningen: Fra en udelt institutions-rettet til en todelt individ-rettet skole. 1002. WA. Stop affolkeskolen, før AI gør det. 1018. INF. OECD ledet skolingskommission nu. 1105. BOGF. Foredrag for skolebørn om min Matematikbog på BogForum 2023. 1113. WA. Europa sænkes, ja, men af sine egne skoler. 1205. WA. Coronatiden, krise eller skandale, hvad med en høring? 1213. POL. Ny matematik og ny skole nu, ellers uddør vi. 2024.0223. JP Frisæt SKOLEN, oplæg til LærFest 2024. BogForum 2023.
Skole-Miraklet 2030 Individrettet og intelligent e-bog af Allan Tarp. kr. 65,- (45,- som Saxo-medlem) www.MidSummer.dk
FORORD Skal skolen betjene individer eller institutioner? Institutioner, siger det institutionstunge Europa. Individer siger det institutionslette Nordamerika. Men hvad siger OECD, den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling? I OECDs Learning Framework 2030 hedder det, at fremtidens skole skal ”forpligte sig til at hjælpe den unge med at udvikle sig til en hel person, der kan udnytte sit potentiale og bidrage til at forme en fælles fremtid. For at gøre den unge til aktør skal skolen anerkende den unges individualitet.” Men hvad er forskellen på de to skoleformer? Og er det muligt at omstille en institutionsrettet skole til en individrettet? Og hvorfor gøre det? Individer har både egne og fælles mål, og opretter derfor fælles institutioner med ansatte til at arbejde mod de fælles mål, som individerne ikke selv har tid til. Men de ansatte fristes let til at foretage det, sociologien kalder en målforskydning, hvor deres fortsatte ansættelse bliver vigtigere end at nå målet, hvor de jo også risikerer at miste ansættelsen. Så jo flere vanskeligheder på vejen mod målet, man kan finde eller opfinde, jo længere tid vil der gå, og jo flere ansatte er der brug for. Som så naturligvis skal være kvalificerede til ansættelse. I et institutions-tungt samfund er skolen for de unge derfor linjeopdelt og rettet mod ansættelse i en offentlig eller privat institution. Men en linjeopdelt skole medfører stavnsbånd til årgangen og til stamklassens fællesskema, og kan derfor opleves som tvang af de unge, hvis nysgerrighed i stedet er rettet mod dem selv og deres eget identitetsarbejde, ”Hvem er jeg, hvad kan jeg?”. Hvilket kan føre til tvangsklasser med ti veldokumenterede plager: <fortsættes i e-bogen>
INDHOLD En individrettet talentudviklende 2030-skole 1 Fordele og ulemper ved udelte og opdelte skoler 4 2030 skoler med trygge nysgerrige børn og talentudviklende oplyste unge 6 TRYKTE KRONIKKER 9 Giv de unge deres egen skole 9 Drop matematik og genindfør regning 11 Læreruddannelsens fem kapitalbrølere 13 Bevisgale matematiklærere på afveje 15 Vi skal gentænke hele skolesystemet 17 Videnskapital til alle – eller Marximalstat 19 Tvangsskolens 10 plager står i vejen for fremtidens folkeskole 21 Naturligvis flygter lærerne væk fra folkeskolen 23 IKKE TRYKTE KRONIKKER 25 Afhumboldtificer universitetet og dets gymnasium 25 Humboldt-universitetet, Berlins mest effektive udryddelsesmaskine 27 Læreruddannelsens fem kapitalbrølere 30 Det danske Humboldt-universitet er blevet livsfarligt 32 Arbejdskraftmanglen skyldes uddannelsessvigt 34 Nedsæt en skolings-kommission nu 36 Skoleafbrænding 38 Det danske Humboldt-gymnasium i verdensklasse – hvordan? 40 Marxismen kvalte demokratiet i 1968 42 Har universiteterne lært af komiske Ali 45 Foucault og matematiksvaghed 47 Når engle bliver dæmoner 49 Mellemskole i stedet for skolelukning 51 Har Humboldt-universitetet en fremtid 54 Europa er stadig besat af Tyskland 57 Folkeskolens afløser: Den blokopdelte talentskole 59 Bør en blokopdelt talentskole afløse folkeskolen? 61 Folkeskolens fem fatale fejl 63 En ædru skolegenopretningsplan 2020 65 Republikkens skoleform nu 68 Drenge – ingeniører eller bistandsslaver 72 Unge er ikke børn mere 74 Sociologen Kierkegaard 76 Sådan får Europa comeback 78 Fra matematismus til matematik 80 Katolsk matematik, og protestantisk 82 Med pligten kommer lysten til erhverv 83 Giv drengene en chance – afskaf årgangstvang fra 7. klasse 85 Matematik, banalitet eller ondskab 87 Hvem afskaffer tvangsklasserne, OECD eller regionerne 91 Dannelsesskolen som et fængsital 94 Borgerlige bør bevare begavelse, beboelse og befolkning 96 Dannelseskorstog skaber skolekrig, som kan hindres af en OECD-ledet skolekommission 98 Folkeskolens institutionaliserede talentmassakre 101 Regionsrådsvalget er en hån mod demokratiet 103 Drop dog munkematematikken og dens mundtlige eksamen 105 Da grammatikken invaderede matematikken 107 Fra sort til grøn skole 109 Før Europa dør af en overdosis af institutioner 111 Regnemodeller, fakta eller fiktion 112 Normal afstand og hygiejne, og lidt kortere tid 114 Giv dog de unge lov til at dumpe 116 Fem skandaler stoppet med tre indgreb og to kommissioner 118 Matematik-skandalen: Skolens matematisme berøver barnet dets tal-sprog og talsans 120 Afskaf den dumpefri skole og genindfør bededagsferien 122 Lad OECD hindre at også den femte skolereform mislykkes 124 Sverige havde ret: immunitet i stedet for nedlukninger 126 Amerikansk highskole nu, ellers uddør vi 128 Kommer kommissionerne snart? 130 Alle skolens problemer forsvinder med en amerikansk highskole 131 Ingen lytter til den, der er på vej ud 133 EU og naturen og vores intelligens uddør ikke med en fælles EU-skole, individ-rettet som i USA 135 Stop affolkningen: Fra en udelt institutions-rettet til en todelt individ-rettet skole 138 Stop affolkeskolen, før AI gør det 141 Giv børnene en hønemor de første år og en unge-klasse de sidste år 142 Skolereform eller skolelapperi 142 Linjeopdelt eller holdopdelt skole? 145 Mellemskolen 147
Stop affolkeskolen, før AI gør det Sendt til Weekendavisen 2.10.2023, afvist
Regeringen vil snart fremlægge en plan for endnu et lapperi af vores såkaldte ’folkeskole’. Som nok stadig forbliver en udelt enhedsskole efter sovjetisk model, til trods for at resten af verden naturligvis har en todelt skole opkaldt efter, hvem der faktisk går der, børn i primærskolen og unge i sekundærskolen. En intelligent opdeling, da børn og unge stiller forskellige spørgsmål.
Børn får deres nysgerrighed på deres omverden mættet af fængende fortællinger fortalt af primærskolens trygge og varme hønemor-lærere, som kun underviser én klase og derfor hurtigt får blik for barnets individualitet. Og den unge er nysgerrig på sig selv og sit talent: ”Hvem er jeg og hvad kan jeg?”.
Et identitetsarbejde, som sekundærskolen naturligvis bør støtte med daglige lektier i selvvalgte boglige og praktiske halvårshold med en mester-lærer, som kun underviser i sin spidskompetence, og som roser den unge med et ’godt job, du har talent’, eller med et ’godt forsøg, du har mod til at prøve kræfter med noget ukendt, så du finder snart dit talent’.
Netop sådan behandles de unge i det teknologiførende Nordamerika, der netop har de individ-rettede skoler, som anbefales i OECD’s ’Learning Framework 2030, hvori det hedder, at fremtidens skole skal ”forpligte sig til at hjælpe den unge med at udvikle sig til en hel person, der kan udnytte sit potentiale og bidrage til at forme en fælles fremtid. For at gøre den unge til aktør skal skolen anerkende den unges individualitet.” Derimod lapper Danmark videre på Napoleonstidens institutions-rettede skole, som oprindeligt havde en grundskole til landbrug, en mellemskole til handel og kontor, og et universitet med tilhørende gymnasium til embedsmænd. Og med tilhørende optagelsesprøver.
Efter utallige lapperier er dette nu blevet til et dumpefri skolesystem. Hvor man kan bestå afgangsprøven i matematik ved blot at regne 16%. Og hvor stavnsbånd til årgangens fælles skema medfører tvangsklasser med ti veldokumenterede plager: støj, mobning, fravær, bundkarakterer, snyd, druk, flugt til privatskoler, vikarer, mistrivsel. Samt et for lavt fødselstal, da drenge er to år bagud i udvikling. Og som med 1½ barn per kvinde betyder 1 barn i næste generation, altså en halvering på 50 år, svarende til, at der årligt forsvinder 60.000 hænder fra arbejdsmarkedet, eller ca. 1.000 hver uge. Vil folkestyret virkeligt lappe videre på en folkeskole, der producerer affolkning? samt bundkarakterer? Det vil fremtidens kunstige intelligens, AI, hurtigt få stoppet.
3 indlæg om fremtidens 2-delte skole ● En primærskole for børn med en tryg hønemor-lærer de første tre år ● En sekundærskole for unge med talentudvikling gennem daglige selvvalgte boglige og praktiske halvårshold hvor faglærte lærere underviser i deres hovedfag i egne lokaler
En individrettet talentudviklende 2030-skole
Fordele og ulemper ved udelte og opdelte skoler
2030-skoler med trygge nysgerrige børn og talentudviklende oplyste unge.
Jylland-Posten, 20/01/2019 KL. 17:35, ALLAN TARP Tvangsskolens 10 plager står i vejen for fremtidens folkeskole Vi bør gøre op med den sovjetinspirerede enhedsskole, hvis skolen skal være en kraftfuld motor for bæredygtig udvikling.
Er folkeskolen klar til fremtiden? Skoling er nemlig nummer fire blandt de 17 verdensmål, der er opstillet af De Forende Nationer, FN, for at sikre en bæredygtig udvikling, så vi kan aflevere kloden, som vi modtog den.
FN skriver, at skoling er en af de mest kraftfulde motorer for en bæredygtig udvikling og opfordrer derfor til at sikre inden 2030, at alle piger og drenge gennemfører gratis, rummelig primær- og sekundær skolegang af høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater. Samt at sikre, at alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, opnår færdigheder i at læse og regne.
Dette bakkes op af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, der i rapporten “Læringsmål 2030” fremsætter en fælles vision: »Vi forpligter os til at hjælpe den lærende til at blive et helt menneske, der kan udvikle sit potentiale og hjælpe med til at skabe en fælles fremtid med trivsel for individer, fællesskaber og planeten.«
Desuden skal den lærende udvikles til aktør, der kan formulere mål og finde midler til at opnå målet, både i egen skoling og gennem hele livet. Skolen skal derfor anerkende den lærendes individualitet og acceptere, at også skolen selv er del af en læringsproces.
To faktorer angives som centrale for at udvikle aktører. Den ene faktor er et individuelt læringsmiljø, der understøtter og motiverer den enkelte lærende til at forfølge sine interesser, til at forbinde forskellige læringsoplevelser og læringsmuligheder og til at udforme egne læringsprojekter og læringsprocesser i samarbejde med andre. Den anden faktor er at opbygge et solidt fundament af læsning og regning og digitale kompetencer tillige med trivsel og et godt helbred.
Dette har ført til tvangsklassens 10 plager: fravær og støj og mobning, bundkarakterer og snyd og druk, privatskoler og vikarer samt drengemistrivsel og befolkningsnedgang.
Netop sådan er skolen for børn og unge indrettet i Oplysningstidens første republik i Nordamerika. Børnene har en hønemor, der kun har én klasse og derfor hurtigt får øje for, hvordan det enkelte barn kan stimuleres på sin måde. Senere melder den unges identitetsarbejde sig med spørgsmålet: »Hvem er jeg, hvad kan jeg.«
Den unge tilbydes så en helt ny skoleform, highskolen. Her er lærerne specialiseret til de unge og underviser kun i ét fag, hjertefaget, for at støtte den unges identitetssøgen med høj faglighed. Kort sagt, skolens opgave er at oplyse barnet om sin omverden og den unge om sit eget potentiale.
Ved ankomsten bliver den unge derfor budt velkommen med agtelse: Alle har et talent. Og i fællesskab skal vi nu afdække og udvikle dit personlige talent. Det sker med daglige lektier i selvvalgte praktiske eller boglige halvårshold, hvor du får ros for at have talent eller for at have mod til at afprøve noget nyt og ukendt, for eksempel håndværk eller fremmedsprog. Det sidste år i highskolen kan du så prøve kræfter med halvårlige collegehold.Den unge oplever nu en skoledag med seks forskellige valghold, valgt efter interesse eller nysgerrighed, og som erstattes af nye hold hvert halve år. Og som godkendes, hvis den unge opnår mindst 70 pct. af de points, der gives for fremmøde, aflevering, delprøver m.m.
Med afsluttet highskole og påbegyndt college som 18-årig vil hver anden have en fleksibel bachelorgrad som 22-årig. Og som 25-årig have et job og en familie med tre børn: en til mor, en til far og en til staten, så den ikke uddør.
Oplysningstidens første republik skabte således en skole til individuel talentudvikling.
Modsat gik det i den anden republik i Frankrig. For oplysning avler antioplysning, ivrigt støttet af enevælden, der straks overfaldt den franske republik, som for at beskytte sig skabte eliteskoler, så blodadelen kunne erstattes af en ny vidensadel. Med så stor succes, at Napoleon i stedet besatte Preussen. For at få ham ud måtte Preussen så skabe sine eliteskoler byggende på tysk antioplysende dannelsesfilosofi om en verdensånd, der udtrykker sig gennem den skønne kunst og gennem folk og deres historie. Dannelsen og dens “Volkschule und Gymnasium” blev grebet med kyshånd af romantikken og marxismen, hvor blandt andet Grundtvig og Marx sørgede for at skole og samfund blev præget af nationalisme og socialisme.
Studenteroprøret i 1968 bragte marxisterne ind på universiteterne, hvor de i 1975 medvirkede til at indføre en 10-årig sovjetinspireret enhedsskole med tilhørende aldersstavnsbånd og tvangsklasser, så de unge tvinges til at følge årgangen fra 7. klasse.
Dette har ført til tvangsklassens 10 plager: fravær og støj og mobning, bundkarakterer og snyd og druk, privatskoler og vikarer samt drengemistrivsel og befolkningsnedgang.
Fravær kommer af tvang samt af manglende konsekvens, da skolen får penge for at fastholde de unge. Men også i timen opstår fravær ved skift til sociale medier på pc eller mobil. Støj opstår, når læreren skal bruge ekstra tid på at hjælpe dem med højt fravær. Ønsker man at løse en opgave, er et høreværn ofte nødvendigt. Mobning opstår naturligt, når en gruppe tvinges til at være sammen time efter time, dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned i årevis.
Fravær fører til bundkarakterer og snyd, hvor opgavebesvarelser tit hentes på nettet. Resultatet kan så aflæses ved folkeskolens afgangsprøver. Mange unge går slet ikke op, og i matematik skal man blot regne hvert sjette stykke rigtigt for at få den danske beståkarakter 02, der i øvrigt ligger to trin under den nordamerikanske beståkarakter. Resten af verden bruger skriftlige prøver på det gymnasiale niveau. Her bruger vi i stedet skønskarakterer og mundtlige prøver, hvor ledende spørgsmål sikrer, at næsten alle består.
Når identitetsarbejdet går i stå, visner det personlige talent, så der kompenseres med druk. Og den danske verdensrekord i ungdomsdruk kommer til fuld udfoldelse i gymnasieskolernes konkurrerende festkulturer og på universiteternes rusuger.
Tvangsklassens mange plager fører til elevflugt til privatskoler. Samt til lærerflugt, der igen medfører behov for vikarer.
Især drenge mistrives, da de er to år efter piger i personlig udvikling. Da Sønderjylland var preussisk, blev drengene da også konfirmeret to år efter pigerne. Tvangsklasser giver de to køn et så skævt billede af hinanden, at det påvirker fødselstallet. I Europa fødes der 1,5 barn per familie, dvs. 0,75 pige per mor eller 0,5 pige per bedstemor, altså en halvering af befolkningen på 50 år.
Så nej, folkeskolen er langtfra klar til fremtiden. Skal den unge være aktør i et bæredygtigt samfund, skal skolen tilbyde individuelle læringsforløb til udvikling af det personlige potentiale. I stedet bruger skolen aldersstavnsbåndets tvangsklasser til at institutionalisere en talentmassakre med tilhørende mistrivsel og helbredsskader. Og til at udrydde sin egen befolkning.
Men de politiske partier står vel på spring for at hindre, at Europa uddør og for at efterleve rådene fra FN og OECD?
Socialisterne fremstiller sig i helsidesannoncer som beskyttere af børn og unge, så den sociale baggrund ikke hele tiden reproduceres. Adspurgt om de så vil afskaffe aldersstavnsbåndet, er svaret et rungende nej: Tvangsklassen sikrer netop, at alle socialgrupper mødes. Og sikrer samtidig, at først drengene, senere hele befolkningen proletariseres, så der opstår et behov for socialistisk ledelse. Derfor sætter mange socialister egne børn i privatskoler, som netop er de liberales måde til at undgå den socialistiske tvangsklasse.
Dette giver de konservative mulighed for at genrejse sig til samme høje niveau som i nabolandene, hvor de ofte har regeringsmagten. Partiet har som det eneste et handleord i sit navn, at bevare, så det ligger ligefor at sige: »Tvangsklasser skal erstattes af selvvalgte boglige og praktiske halvårshold. Det vil bevare drengens talentmasse. Det vil bevare beskæftigelse og beboelse overalt i Danmark. Og det vil bevare Europas befolkning, som ellers uddør med en halveringstid på 50 år.«
Men bedst vil det være med et folkekrav: Nedsæt en OECD-ledet skolingskommission, der kan globalisere den danske skole fra førskole til forskerskole, så Danmark bliver blandt de første nationer, der opfylder de globale læringsmål 2030.
