’Danske gymnasier er de bedste’ forkynder Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, i helsidesannoncer. En berusende nyhed, der naturligvis fejres med en fest, som annoncen viser.

Efter rusen kan man så spørge: De bedste til hvad? Svaret hentes i en OECD-kurve, som viser forskellen mellem offentlig udbytte af og investering i uddannelse. Og ja, Danmarks søjle overgår de andre på den kurve, som vedrører 12 års uddannelse, hvilket bringer GL i sejrsrus.

Men GL glemmer at se på den bagvedliggende tabel: Tallene vedrører unge, som afslutter skolen efter maksimalt 12 år. Nabokurven vedrører unge, som afslutter med en tertiær grad. Og her ligger Danmark lavt.

Beregnes forholdet mellem udbytte og investering, vil den første tabel give et OECD-gennemsnit på 2.4, dvs. udbyttet er 2.4 gange investeringen. Danmark ligger højt med 4.0, kun overgået af England med 4.7. I bunden ligger Korea med 0.6. I den anden tabel er tallene for OECD, Danmark, England og Korea hhv. 3.6, 2.6, 3.2 og 4.7. Her ligger Korea i top.

Modsat Korea har Danmark og England altså høje tal for de lavtuddannede og lave tal for de højtudannede. Fordi disse to lande sender flertallet af de unge ud på arbejdsmarkedet uden en tertiær grad, hvor de som faglærte eller ufaglærte bidrager til samfundet i flere år. Korea gør det modsatte.

Så ja, Danmark har verdens bedste gymnasier, kun overgået af England. Engelske og danske gymnasier er verdensmestre i presse de unge ud af skolesystemet uden en tertiær uddannelse. Men er der ikke brug for præcis det modsatte for at tilpasse Danmark til den globale vidensøkonomi? Mon GL også indrykker helsidesannoncer med billeder af tømmermændene?

I annoncen er der, fraset lærerne, to piger for hver dreng, en korrekt beskrivelse af danske gymnasier. Som begynder tre år for sent i forhold til international norm. Hvilket giver de unge tid til at opbygge en festkultur, der, som annoncen viser, fortsætter gymnasiet igennem, så halvdelen har 50% skriftligt fravær og ville dumpe efter international målestok. Men ikke i Danmark, for skriftligt fravær må ikke indgå i de mundtlige standpunktskarakterer, som Danmark som det eneste land i verden stadig benytter.

Det er altså ikke gymnasieleverne, der giver højt udbytte. Det gør de ekskluderede, der ikke måtte komme i gymnasiet.

Derfor ligger GL’s annonce op til den naturlige konsekvens: Omstil det treårige tyske linjeopdelte dannelsesgymnasium for eliten til den internationale norm, en fireårig blokopdelt nordamerikansk oplysningsskole for alle. Vælg republikkens skole, ikke enevældens.

Årligt mangler der 50 mia. kroner statskassen. Efterlønnen skal derfor afskaffes, så folk får flere år på arbejdsmarkedet. Det påstår både regeringen og diverse eksperter.

Som har ret i, at flere år giver mere til statskassen. Men som glemmer, at flere år også fås ved at nedsætte de universitetsuddannedes debutalder fra det de nuværende 29 år til den internationale niveau, 22 år. Arbejdsmarkedskommissionen har påvist, at staten sparer 4 mia. per nedsat studieår. Syv studieår mindsker således underskuddet med 28 mia. kr. Faktisk med fire gange så meget, for kun 13% af en dansk årgang får en universitetsuddannelse, hvilket er en fjerdel af international norm ifølge OECD’ universitetsundersøgelse fra 2004.

En globalisering af det danske skolesystem vil derfor vende et årligt underskud til et årligt overskud af samme størrelse. Så glem alt om at afskaffe efterlønnen, det er peanuts i forhold til de mange mia., som fremkommer ved omstille det danske skolesystem til den internationale standard, hvor stort set alle får en toårig diplomgrad og hver anden en fireårig bachelorgrad.

Men hvordan omstilles den danske skole? Enkelt, ved at erstatte tysk linjeopdeling med nordamerikansk blokopdeling. Og ved at erstatte den tysk opdeling i folkeskole og gymnasium med efterfølgende universitetet og diverse læreanstalter med den internationale norm, en primærskole for børn, en sekundærskole for unge og en tertiærskole for voksne.

Men denne omstilling kræver hjælp udefra. Hver gang vi selv forsøger, lapper vi bare videre på enevældens dannelsesskole, skabt i Preussen for 200 år siden med tre formål: Folket skal holdes uoplyst, ellers vil det forlange demokrati som i Frankrig. Folket skal vækkes med nationalfølelse, så det kan bekæmpe andre folk, især franskmænd og deres demokrati. Folkets elite skal udskilles og dannes, så den kan udgøre en ny vidensadel til erstatning for den gamle, som ikke kunne hindre demokratiet i at sprede sig fra Frankrig.

Den antioplysende dannelsesskole er så effektiv, at hverken politikere eller diverse professorer åbenbart ved, at uden for EU er republikkens blokopdelte oplysende skolesystem blevet international norm. Dette anser individet som et frit menneske med egne talenter, som skolen så skal afdække og udvikle ved at lade den enkelte sammensætte sit eget daglige halvårsskema af fagblokke, hvoraf de golde kan fravælges og de frugtbare forfølges. Og hvor ekstra blokke giver de nye kompetencer, som muliggør jobskifte ved arbejdsløshed.

Så fred efterlønnen og nedsæt en OECD-ledet skolingskommission til at nytænke det danske skolingssystem, så det bliver internationalt kompatibelt.

En kort rejse til Nordamerika afslører hurtigt fem fatale fejl ved den danske folkeskole.

Første fatale fejl er manglende skoleskift efter sjette klasse. Her er det ikke mere børn, der går i skolen, men unge, som lider under hele tiden at måtte høre udsagn af typen ”børnene i folkeskolen gør dit eller dat”. Resten af verden lader da også unge skifte til en anden skole specielt for dem. Anden fatale fejl er brug af mundtlige karakterer. Som eneste land i verden bruger Danmark stadig mundtlige karakterer. Resten af verden anvender stort set kun skriftlige karakterer, og hævder hårdnakket, at personer da er inhabile, hvis de både giver undervisningen og karakteren for denne. Med det resultat naturligvis at danske elever dumper i stort tal til skriftlige prøver. De fleste har vi derfor afskaffet, og i matematik har centraladministrationen måttet halvere den internationale bestågrænse på 70% korrekt besvarelse til 33% i gymnasiet, og 20% i folkeskolen. Dvs. mundtlige karakterer skjuler, at man kan bestå skolen uden at læse lektier.

Tredje fatale fejl er læreruddannelsen. Danske lærere modtager ikke en uddannelse, der lever op til internationalt niveau ved at foregå på et universitet og ved at være rettet mod enten børn eller unge, aldrig begge.

Fjerde fatale fejl er, at skolen er linjeopdelt i stedet for at være blokopdelt. Linjeopdeling tvinger elever til at blive i samme gruppe i ti år og følge samme standardskema. I sådanne grupper udvikles et voldsomt gruppepres, der fører til mobning af flidere og tabere, dvs. af de som gerne vil læse lektier, og af de der ikke kan følge med. De sidstnævnte fjernes så fra klassen og overføres til støttegivende specialundervisning, hvilket er så kostbart, at flere skoler trues af lukning. Den internationale standard er blokopdelte skoler. Fagene er opdelt i halvårsblokke, hvor eleven selv sammensætter sit halvårsskema, der gentages hver dag, så alle fag læres lige grundigt.

Femte fatale fejl er, at skolen bygger på dannelse i stedet for oplysning. Den internationale skolestandard er sat af de nordamerikanske oplysningsskoler, som oplyser eleverne om deres omverden ved at opdele denne i halvårsblokke med jævnlige prøver undervejs. Alle prøver kan tages om, så eleverne kan nå op på en af de tre højeste karakterer. Det danske skolingssystem bygger derimod på dannelse, og brug af dette tyske begreb betyder to ting. For det første er der behov for en stæk centraladministration til at fastlæge dannelsen indhold. For det andet kan dannelsesgraden først fastlægges efter et længere skoleforløb ved en eksamen, som ikke kan tages om.

Folkeskolens fem fatale fejl fjernes ved at nedsætte en OECD-ledet skolingskommission til at nytænke det danske skolingssystem 360 grader, så det bliver internationalt kompatibelt Dvs. en primærskole for børn fra alder 5 til 13, efterfulgt af en 4årigt realgymnasium for alle, blokopdelt og med skriftlige prøver hvert halve år. Al tertiær skoling, herunder læreruddannelser, samles på universiteter, der tilbyder 2årige diplomgrader og 4årige bachelorgrader opbygget af koordinerede blokke, så man kan udbygge sin grad med nye blokke i tilfælde af arbejdsløshed, jobskifte eller arbejdskraftmangel.

Folket er abstrakt, mennesket er konkret, og hvert menneske har et talent. Derfor bør enevældens tyskinspirerede ”volkschule” afløses af den mellemskole, som blev skabt i den amerikanske republik, og som har etableret sig som international standard, da den sikrer en effektiv omverdenstilpasning af børn og unge. Og sikrer, at 95% af en årgang fortsætter på college som 18årige, og mindst 50% har en bachelorgrad som 22årig, og resten en teoretisk eller praktisk diplomgrad som 20årig.

Overlevelse sikres af omverdenstilpasning. Krybdyr får årligt et talrigt afkom – pattedyr kan nøjes med nogle få, som tillærer sig omverdenens luner, så længe de pattes. Pattedyret mennesket rejste sig på bagbenene og frigjorde derved forbenene til gribere. Lyde for det grebne udvikler sprogets begreber. Dvs. mennesket kan dele både føde og viden med andre – og dermed sikre artens overlevelse med blot få unger.

Sproget består imidlertid både af et skriftsprog, et talesprog og et talsprog. Talesproget tillæres automatisk under opvæksten. Skriftsproget og talsproget kræver derimod indlæring, skoling. Der findes to forskellige skoleformer: EU har linieopdelte dannelsesskoler, resten af verden har blokopdelte mellemskoler.

Alle har et talent, mener den blokopdelte mellemskole, og ser det som sin opgave at afdække og udvikle den enkeltes talent gennem blokopdelte læringsmøder med den omverden, den lærende er en del af; dvs. med samfund og natur samt disses to sprog, talesproget og talsproget.

Barnet har ikke behov for en kraftig opdeling af sin omverden, men har behov for at møde forskellige omverdensguider, lærere. Derfor skifter de lærer hvert år, så lærerne kun underviser et bestemt klassetrin i barneskolen i stedet for at følge en klasse.

Efter puberteten opdeles omverdenen i adskilte fagområder. For at finde sit talent skal den lærende møde forskellige fagblokke efter eget valg. For at udvikle talentet kan den lærende fravælge golde og tilvælge frugtbare fagblokke. Det sker ved at sammensætte sit eget halvårsskema, som gentages dagligt, da daglige lektier i alle fag sikrer god indlæring.

De unge stortrives, da fraværet af faste klasser betyder, at man kan tilvælge favoritblokke og fravælge hadeblokke. Ligeledes forsvinder mobning, da halvårlige blokke ikke giver tid til at opbygge gruppepres.

Også lærerne trives på den blokopdelte mellemskole. I barneskolens første klasser dækker læreren alle fire omverdensfag, der senere gradvist opdeles i fagområderne samfund & sprog og natur & matematik med først to og siden fire forskellige lærere. I den fireårige ungeskole underviser lærerne i bachelorgradens to hovedfag. I begge skoleformer har lærerne egne lokaler, hvor de underviser samme årgang i barneskolen eller samme fagblokke i ungeskolen.

Også skatteborgerne er tilfredse: Med fravær af specialklasser og mobning koster en blokopdelt skole blot det halve af, hvad en linjeopdelt skole koster. Og daglige lektier i alle fag sikrer et solidt læringsudbytte.

Det sidste år i ungeskolen afprøves talentet på collegelokke, der er koordinerede, så man kan sammensætte sin collegegrad med blokke fra forskellige nationale og internationale skoler. Og så man kan udbygge sin grad med nye blokke i tilfælde af jobskifte eller arbejdsløshed.

Som 25årig har de fleste job og familie samt de tre børn, som sikrer landets overlevelse: en til mor, en til far og en til landet.

Kun EU lapper videre på enevældens linieopdelte dannelsesskoler skabt i Preussen omkring 1800 med tre formål: at forhindre oplysning og demokrati i at sprede sig fra Frankrig, at indpode nationalfølelse så skolen kan skabe et ’folk’, der kan bekrige andre ’folk’, og at sikre at eliten bliver udskilt og dannet som en ny vidensadel til erstatning af den gamle, som ikke kunne stoppe demokratiets fremmarch.

EU burde sikre demokratiet ved at indføre republikkens blokopdelte mellemskole. I stedet forsøger EU at presse hele befolkningen gennem enevældens linjeopdelte dannelsesskole, med det resultat, at de unge nærmer sig 30 år, før de forlader skolesystemet. Med den konsekvens, at EU’s linieopdelte dannelsesskoler har sænket fødselstallet til 1.5 barn pr. familie. Dvs. en halvering af befolkningen på 2 generationer, 4 halveringer på 100 år; og på 200 år sker der 8 halveringer, dvs. udryddelse.

Hvorfor bruger EU sit skolesystem til at udrydde sin egen befolkning?

Udlandet undrer sig altid over vores specielle udgave af den linjeopdelte dannelsesskole:

Hvorfor bruger I stadig mundtlige karakterer baseret på subjektive lærerskøn, hvor resten af verden bruger skriftlige karakterer baseret på hyppige skriftlige prøver?

Hvorfor har I sænket den internationale bestågrænse i matematik på 70% korrekt besvarelse til 33% i gymnasiet og til 20% i folkeskolen?

Hvorfor skal danske lærere som de eneste i verden uddannes uden for universiteterne?

Hvorfor tvinges danske unge til at blive i deres barneskole i 10-11 år sammen med dennes lærere, i stedet for som resten af verden at opdele grundskolen i to, én for børn og én for unge, med hver deres læreruddannelse? Og hvorfor skal alle undervises i det samme, når deres interesser og talenter er forskellige og udvikles med forskellig hastighed? Hvorfor underkastes de unge formynderi, så de ikke selv kan få lov til at sammensætte deres daglige halvårsskema efter talent og interesse?

Hvorfor må de unge først gå til eksamen efter 9 skoleår, og hvorfor må de ikke tage eksamen om, når den internationale standard er hyppige skriftlige prøver, som alle kan tages om? Hvorfor tvinges unge til at vælge karriere i 9. skoleår, hvor den internationale norm er 12. skoleår?

Hvorfor forlader så mange unge klassen, enten til specialundervisning, på grund af mobning eller fordi forældrene flytter dem til en privatskole? Hvorfor ligger I langt fremme med pjækkeri, druk og mobning blandt unge?

Hvorfor magter halvdelen af tosprogede drenge ikke den danske skole? Hvorfor har drenge sværere ved at klare sig end piger. Hvorfor er der dobbelt så mange piger som drenge i gymnasiet? Hvorfor er den tertiære uddannelse opdelt på hundredvis af forskellige ukoordinerede linjer, som i praksis umuliggør studeskift, og som umuliggør fleksibel videreuddannelse i tilfælde af jobskifte eller arbejdsløshed?

Og hvorfor mangler I arbejdskraft inden for matematikbaserede fag som teknikere, ingeniører, læger, matematiklærere mm.

Kort sagt, hvad er den skjulte dagsorden bag verdens mest irrationelle skolesystem, det danske?

Svaret findes som så ofte før i historien. Danmark har altid brugt flåden til at vogte sin selvstændighed. Men i 1660 frøs bælterne til og svenskerne gik over isen og fik næsten indtaget København. Kongen benyttede lejligheden til at indføre verdens mest centralistiske enevælde med en centraladministration hentet fra landets reelle hovedstad, Altona uden for Hamborg. Senere forsvandt enevælden, men ikke dens administration, så Danmark er stadig under holstensk styre.
Den holstenske centraladministration importerede den preussiske dannelsesskole, så der også i Danmark kunne opbygges en vidensadel, dvs. en mandarinklasse, som beskytter enevældens dannelsesskoler for at sikre, at kun dens egne børn optages i den nye vidnesadel, som får embede i centraladministrationen eller i dens forgreninger ud over landet.

Derfor bør folket takke nej til folkeskolen og i stedet forlange nedsat en OECD-ledet skolingskommission, som kan lede udskiftningen af enevældens linjeopdelte dannelsesskole med den internationale standard, republikkens blokopdelte mellemskole.

Daglige lektier i alle fag løser stort set alle skolens problemer – både inden for ud uden for ghettoer.
Men daglige lektier i alle fag hører sammen med republikkens skoleform, den blokopdelte
oplysningsskole, hvor den enkelte elev selv sammensætter sit daglige halvårsskema, med jævnlige skriftlige prøver undervejs, som alle kan tages om. Måler er nemlig, at så mange som muligt oplyses så meget som muligt, så alle talenter kan blomstre.

Med en blokopdelt oplysningsskole forsvinder de unges pjæk, fravær, frafald, mobning, specialundervisning, kønssygdomme, druk, vold, kriminalitet, samt evige budgetunderskud mm.

Hvorfor i alverden lapper danske politikere så videre på enevældens linjeopdelte dannelsesskole? Som blev indført i Preussen for 200 år siden med tre formål: At holde eleverne uoplyste, så de ikke senere vil kræve demokrati som i Frankrig. At indpode nationalfølelse, så de ser sig som et tysk folk, som kan bekæmpe den franske republik. At udskille eliten, som så omdannes til en ny videns-adel gennem dannelse.

Kort sagt, den gamle uduelige adel skulle erstattes af en ny mandarinklasse, som kan bruge et dannelsessystem til at sikre sine børn adgang til embederne i en ny stærk centraladministration. Ved brug af mundtlige prøver, hvor mandarinbørns sprogoverskud giver succes, medens især tosprogede drenge ikke har skyggen af en chance.

Disse mandarinskoler fastholdes overalt i EU: Kun den bedste halvdel kommer på det linjeopdelte gymnasium, hvoraf kun den bedste halvdel kommer på det linjeopdelte universitet, hvoraf kun den bedste halvdel består, hvoraf kun den bedste halvdel får embede, medens resten må påtage sig ufaglært arbejde som sælgere. Med det resultat, at EU’s børnetal er på 1.5 barn pr. familie, hvilket vil udrydde EU’s befolkning over 200 år.

Hvor svært kan det være at tage en kort tur til Nordamerika for at opleve de mange fordele ved republikkens blokopdelte oplysningsskole? Lider Folkeskolens Rejsehold af søsyge? Også oppositionen synes uoplyst om den globale skolestandard uden for EU. Enevælden hersker åbenbart endnu, blot i parlamentarisk form, hvor alle kæmper om magten for magtens skyld.

Afskaf dog enevælden og indfør, om ikke republikken så dens skoleform. Nedsæt en OECD-ledet skolingskommission til at nytænke dansk skoling fra børnehaven til universiteterne, hvor forskerne skriver hinanden af i stedet for at interessere sig for den omgivende verden.

Hold op med at tale om dannelse og folkeskole. Der findes ikke noget folk, som skal dannes. Der findes børn, unge og voksne, som skal oplyses gennem børne- ungdoms- og voksen-skoling. Skoling giver talentet vækstmuligheder. Der er tonsvis af talent overalt i landet. Og med blokopdelte skoler forvandles ghettoer til boligområder fyldt med blomstrende talent.

Mobning i skoleklasser er tilsyneladende et naturfænomen, som ikke kan fjernes. Og dog er løsningen såre simpel: Uden klasser, ingen mobning!

Desværre tror lande med linjeopdelte dannelsesskoler, at også klassen er et naturfænomen. Men en hurtig tur til Nordamerika vil vise, at i lande med blokopdelte oplysningsskoler findes ingen klasser. På den blokopdelte skole består skemaet af fagblokke sammensat af eleven efter eget valg. Skemaet gentages dagligt i et halvt år, hvorefter et ny skema vælges. Undervejs er skriftlige prøver, som tages om, indtil præstation er over 70%. Fagblokke tilbydes med både teoretisk og praktisk udgangspunkt, der begge fører til samme slutmål. Sidste år kan læses blokke fra det næste skoleniveau.

Den linieopdelte skole bygger på formynderi. Skolen ved bedst, hvad eleverne har godt af. De opdeles derfor i klasser, som tvinges til at være sammen i ti år. Dette udvikler et voldsomt gruppepres, hvor alle afvigere moppes, både de hurtige og de langsomme, som derfor må fjernes fra klassen og tilbydes kostbar specialundervisning. Endvidere tvinges eleverne til at vente mange år på en mundtlig eksamen, hvor de kun får én chance, og hvor karakteren hænger på dem resten af livet, hvilket fører til udbredt eksamensangst.

Den blokopdelte skole bygger på oplysning, hvor så mange som muligt skal oplyses så meget som muligt. Den linjeopdelte skole bygger på dannelse, hvor kun de bedste går videre til gymnasiet, hvor igen kun de bedste går videre til det linjeopdelte universitet. Den blokopdelte skole stammer fra Oplysningstiden, som indså, at oplyste mennesker kan erstatte formynderi med demokrati, der blev indført i USA og Frankrig. Det brød den preussiske enevælde sig ikke om og opfandt som modtræk dannelse. For at sikre, at folket holdes uoplyst, og at eliten udskilles til embeder i centraladministrationen.

Dannelsesskolens anti-oplysning er lykkedes så godt, at Danmark har måttet sænke bestågrænsen til 33% i gymnasiet og til 17% i folkeskolen i skriftlig matematik

Også myndighederne er uoplyste, hvis de tror, at mobning og klasser er naturfænomener, som ikke kan være anderledes. De burde oplyse sig på Mellemskolen.dk, som angiver, hvordan linjeopdeling kan erstattes af blokopdeling.

Antallet af elever, som fjernes fra klasser til specialundervisning, stiger og stiger, hvilket betyder øgede omkostninger og skolelukninger. Og dog er løsningen såre simpel: Uden klasser, kan man ikke tage elever ud!

Og netop sådan er skolen i resten af verden, på nær EU. For resten af verden har blokopdelte skoler, hvor EU stadig holder fast i preussisk linjeopdeling. På den blokopdelte skole består skemaet af fagblokke sammensat af eleven efter eget valg. Skemaet gentages dagligt i et halvt år, hvorefter et ny skema vælges. Undervejs er prøver, som tages om, indtil præstation er over 70%. Fagblokke tilbydes med både teoretisk og praktisk udgangspunkt, der begge fører til samme slutmål. Sidste år kan læses blokke fra det næste skoleniveau.

Den linieopdelte skole bygger på formynderi. Skolen ved bedst, hvad eleverne har godt af. De opdeles derfor i klasser, som tvinges til at være sammen i ti år. Dette udvikler et voldsomt gruppepres, hvor alle afvigere moppes, både de hurtige og de langsomme, som derfor må fjernes fra klassen og tilbydes kostbar specialundervisning. Endvidere tvinges eleverne til at vente mange år på eksamen, hvor de kun får én chance, og karakteren hænger på dem resten af livet, hvilket fører til udbredt eksamensangst.

Den blokopdelte skole bygger på oplysning, hvor så mange som muligt skal oplyses så meget som muligt. Den linjeopdelte skole bygger på dannelse, hvor kun de bedste går videre til gymnasiet, hvor igen kun de bedste går videre til det linjeopdelte universitet. Den blokopdelte skole stammer fra Oplysningstiden, som indså, at oplyste mennesker kan erstatte formynderi med demokrati, der blev indført i USA og Frankrig. Det brød den preussiske enevælde sig ikke om og opfandt som modtræk dannelse for at sikre, at folket holdes uoplyst, og at eliten udskilles til embeder i centraladministrationen.

Dannelsesskolens anti-oplysning er lykkedes så godt, at Danmark har måttet sænke bestågrænsen til 33% i gymnasiet og til 17% i folkeskolen i skriftlig matematik
Også myndighederne er uoplyste, hvis de tror, at specialundervisning er et naturfænomen, som ikke kan være anderledes. De burde oplyse sig på Mellemskolen.dk, som angiver, hvordan linjeopdeling kan erstattes af blokopdeling.

Hver sjette folkeskole lukkes snart. Skolelederforeningen retter kritikken mod politikerne (JP 25.10.), men har selv undladt at oplyse disse om, at den internationale skolestandard for længst har erstattet linjeopdelte skoler med blokopdelte.

En blokopdelt skole opdeler fagene i halvårsblokke. Hver elev sammensætter eget skema, som gentages dagligt i et halvt år. Undervejs er der jævnlige prøver, som tages om, indtil eleven opnår 70% korrekt besvarelse.

En linjeopdelt skole tvinger eleverne til at forblive sammen i 10 år. Dette udvikler med tiden et gruppepres, hvor især de, der ikke kan følge med i klassen, mobbes. De fjernes derfor og overføres til støttegivende specialundervisning, hvis voksende omfang nu belaster skolernes økonomi så meget, at hver sjette skal lukkes.

Med mindre Skolelederforeningen globaliserer skolerne ved at erstatte linjeopdeling med blokopdeling. Halvårlige klasser opbygger ikke gruppepres og klassemobning. Og uden flerårige klasser kan elever ikke mere tages ud af klassen til specialundervisning. Dette frigør økonomiske midler, så hver fagblok kan tilbydes i to varianter, en teoretisk og en praktisk.

Linjeopdelte skoler kan lukkes, blokopdelte skoler kan ikke.