- YouTube Video: NEJ TAK til TVANGSKLASSER JA TAK til selvvalgte ½års-BLOKKE fra 7. klasse, Giv drengene en chance -så hver anden er ingeniør som 22årig
- Nej tak til TVANGSKLASSER fra 7. klasse, facebook
- Youtube kanal Quit Tvangsklasser med 14 videoer
- Jylland-Posten, 20/01/2019 KL. 17:35, ALLAN TARP
Tvangsskolens 10 plager står i vejen for fremtidens folkeskole
Vi bør gøre op med den sovjetinspirerede enhedsskole, hvis skolen skal være en kraftfuld motor for bæredygtig udvikling.
Er folkeskolen klar til fremtiden? Skoling er nemlig nummer fire blandt de 17 verdensmål, der er opstillet af De Forende Nationer, FN, for at sikre en bæredygtig udvikling, så vi kan aflevere kloden, som vi modtog den.
FN skriver, at skoling er en af de mest kraftfulde motorer for en bæredygtig udvikling og opfordrer derfor til at sikre inden 2030, at alle piger og drenge gennemfører gratis, rummelig primær- og sekundær skolegang af høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater. Samt at sikre, at alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, opnår færdigheder i at læse og regne.
Dette bakkes op af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, der i rapporten “Læringsmål 2030” fremsætter en fælles vision: »Vi forpligter os til at hjælpe den lærende til at blive et helt menneske, der kan udvikle sit potentiale og hjælpe med til at skabe en fælles fremtid med trivsel for individer, fællesskaber og planeten.«
Desuden skal den lærende udvikles til aktør, der kan formulere mål og finde midler til at opnå målet, både i egen skoling og gennem hele livet. Skolen skal derfor anerkende den lærendes individualitet og acceptere, at også skolen selv er del af en læringsproces.
To faktorer angives som centrale for at udvikle aktører. Den ene faktor er et individuelt læringsmiljø, der understøtter og motiverer den enkelte lærende til at forfølge sine interesser, til at forbinde forskellige læringsoplevelser og læringsmuligheder og til at udforme egne læringsprojekter og læringsprocesser i samarbejde med andre. Den anden faktor er at opbygge et solidt fundament af læsning og regning og digitale kompetencer tillige med trivsel og et godt helbred.
Dette har ført til tvangsklassens 10 plager: fravær og støj og mobning, bundkarakterer og snyd og druk, privatskoler og vikarer samt drengemistrivsel og befolkningsnedgang.
Netop sådan er skolen for børn og unge indrettet i Oplysningstidens første republik i Nordamerika. Børnene har en hønemor, der kun har én klasse og derfor hurtigt får øje for, hvordan det enkelte barn kan stimuleres på sin måde. Senere melder den unges identitetsarbejde sig med spørgsmålet: »Hvem er jeg, hvad kan jeg.«
Den unge tilbydes så en helt ny skoleform, highskolen. Her er lærerne specialiseret til de unge og underviser kun i ét fag, hjertefaget, for at støtte den unges identitetssøgen med høj faglighed. Kort sagt, skolens opgave er at oplyse barnet om sin omverden og den unge om sit eget potentiale.
Ved ankomsten bliver den unge derfor budt velkommen med agtelse: Alle har et talent. Og i fællesskab skal vi nu afdække og udvikle dit personlige talent. Det sker med daglige lektier i selvvalgte praktiske eller boglige halvårshold, hvor du får ros for at have talent eller for at have mod til at afprøve noget nyt og ukendt, for eksempel håndværk eller fremmedsprog. Det sidste år i highskolen kan du så prøve kræfter med halvårlige collegehold.Den unge oplever nu en skoledag med seks forskellige valghold, valgt efter interesse eller nysgerrighed, og som erstattes af nye hold hvert halve år. Og som godkendes, hvis den unge opnår mindst 70 pct. af de points, der gives for fremmøde, aflevering, delprøver m.m.
Med afsluttet highskole og påbegyndt college som 18-årig vil hver anden have en fleksibel bachelorgrad som 22-årig. Og som 25-årig have et job og en familie med tre børn: en til mor, en til far og en til staten, så den ikke uddør.
Oplysningstidens første republik skabte således en skole til individuel talentudvikling.
Modsat gik det i den anden republik i Frankrig. For oplysning avler antioplysning, ivrigt støttet af enevælden, der straks overfaldt den franske republik, som for at beskytte sig skabte eliteskoler, så blodadelen kunne erstattes af en ny vidensadel. Med så stor succes, at Napoleon i stedet besatte Preussen. For at få ham ud måtte Preussen så skabe sine eliteskoler byggende på tysk antioplysende dannelsesfilosofi om en verdensånd, der udtrykker sig gennem den skønne kunst og gennem folk og deres historie. Dannelsen og dens “Volkschule und Gymnasium” blev grebet med kyshånd af romantikken og marxismen, hvor blandt andet Grundtvig og Marx sørgede for at skole og samfund blev præget af nationalisme og socialisme.
Studenteroprøret i 1968 bragte marxisterne ind på universiteterne, hvor de i 1975 medvirkede til at indføre en 10-årig sovjetinspireret enhedsskole med tilhørende aldersstavnsbånd og tvangsklasser, så de unge tvinges til at følge årgangen fra 7. klasse.
Dette har ført til tvangsklassens 10 plager: fravær og støj og mobning, bundkarakterer og snyd og druk, privatskoler og vikarer samt drengemistrivsel og befolkningsnedgang.
Fravær kommer af tvang samt af manglende konsekvens, da skolen får penge for at fastholde de unge. Men også i timen opstår fravær ved skift til sociale medier på pc eller mobil. Støj opstår, når læreren skal bruge ekstra tid på at hjælpe dem med højt fravær. Ønsker man at løse en opgave, er et høreværn ofte nødvendigt. Mobning opstår naturligt, når en gruppe tvinges til at være sammen time efter time, dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned i årevis.
Fravær fører til bundkarakterer og snyd, hvor opgavebesvarelser tit hentes på nettet. Resultatet kan så aflæses ved folkeskolens afgangsprøver. Mange unge går slet ikke op, og i matematik skal man blot regne hvert sjette stykke rigtigt for at få den danske beståkarakter 02, der i øvrigt ligger to trin under den nordamerikanske beståkarakter. Resten af verden bruger skriftlige prøver på det gymnasiale niveau. Her bruger vi i stedet skønskarakterer og mundtlige prøver, hvor ledende spørgsmål sikrer, at næsten alle består.
Når identitetsarbejdet går i stå, visner det personlige talent, så der kompenseres med druk. Og den danske verdensrekord i ungdomsdruk kommer til fuld udfoldelse i gymnasieskolernes konkurrerende festkulturer og på universiteternes rusuger.
Tvangsklassens mange plager fører til elevflugt til privatskoler. Samt til lærerflugt, der igen medfører behov for vikarer.
Især drenge mistrives, da de er to år efter piger i personlig udvikling. Da Sønderjylland var preussisk, blev drengene da også konfirmeret to år efter pigerne. Tvangsklasser giver de to køn et så skævt billede af hinanden, at det påvirker fødselstallet. I Europa fødes der 1,5 barn per familie, dvs. 0,75 pige per mor eller 0,5 pige per bedstemor, altså en halvering af befolkningen på 50 år.
Så nej, folkeskolen er langtfra klar til fremtiden. Skal den unge være aktør i et bæredygtigt samfund, skal skolen tilbyde individuelle læringsforløb til udvikling af det personlige potentiale. I stedet bruger skolen aldersstavnsbåndets tvangsklasser til at institutionalisere en talentmassakre med tilhørende mistrivsel og helbredsskader. Og til at udrydde sin egen befolkning.
Men de politiske partier står vel på spring for at hindre, at Europa uddør og for at efterleve rådene fra FN og OECD?
Socialisterne fremstiller sig i helsidesannoncer som beskyttere af børn og unge, så den sociale baggrund ikke hele tiden reproduceres. Adspurgt om de så vil afskaffe aldersstavnsbåndet, er svaret et rungende nej: Tvangsklassen sikrer netop, at alle socialgrupper mødes. Og sikrer samtidig, at først drengene, senere hele befolkningen proletariseres, så der opstår et behov for socialistisk ledelse. Derfor sætter mange socialister egne børn i privatskoler, som netop er de liberales måde til at undgå den socialistiske tvangsklasse.
Dette giver de konservative mulighed for at genrejse sig til samme høje niveau som i nabolandene, hvor de ofte har regeringsmagten. Partiet har som det eneste et handleord i sit navn, at bevare, så det ligger ligefor at sige: »Tvangsklasser skal erstattes af selvvalgte boglige og praktiske halvårshold. Det vil bevare drengens talentmasse. Det vil bevare beskæftigelse og beboelse overalt i Danmark. Og det vil bevare Europas befolkning, som ellers uddør med en halveringstid på 50 år.«
Men bedst vil det være med et folkekrav: Nedsæt en OECD-ledet skolingskommission, der kan globalisere den danske skole fra førskole til forskerskole, så Danmark bliver blandt de første nationer, der opfylder de globale læringsmål 2030.