Globaliser skolen og fred efterlønnen

Årligt mangler der 50 mia. kroner statskassen. Efterlønnen skal derfor afskaffes, så folk får flere år på arbejdsmarkedet. Det påstår både regeringen og diverse eksperter.

Som har ret i, at flere år giver mere til statskassen. Men som glemmer, at flere år også fås ved at nedsætte de universitetsuddannedes debutalder fra det de nuværende 29 år til den internationale niveau, 22 år. Arbejdsmarkedskommissionen har påvist, at staten sparer 4 mia. per nedsat studieår. Syv studieår mindsker således underskuddet med 28 mia. kr. Faktisk med fire gange så meget, for kun 13% af en dansk årgang får en universitetsuddannelse, hvilket er en fjerdel af international norm ifølge OECD’ universitetsundersøgelse fra 2004.

En globalisering af det danske skolesystem vil derfor vende et årligt underskud til et årligt overskud af samme størrelse. Så glem alt om at afskaffe efterlønnen, det er peanuts i forhold til de mange mia., som fremkommer ved omstille det danske skolesystem til den internationale standard, hvor stort set alle får en toårig diplomgrad og hver anden en fireårig bachelorgrad.

Men hvordan omstilles den danske skole? Enkelt, ved at erstatte tysk linjeopdeling med nordamerikansk blokopdeling. Og ved at erstatte den tysk opdeling i folkeskole og gymnasium med efterfølgende universitetet og diverse læreanstalter med den internationale norm, en primærskole for børn, en sekundærskole for unge og en tertiærskole for voksne.

Men denne omstilling kræver hjælp udefra. Hver gang vi selv forsøger, lapper vi bare videre på enevældens dannelsesskole, skabt i Preussen for 200 år siden med tre formål: Folket skal holdes uoplyst, ellers vil det forlange demokrati som i Frankrig. Folket skal vækkes med nationalfølelse, så det kan bekæmpe andre folk, især franskmænd og deres demokrati. Folkets elite skal udskilles og dannes, så den kan udgøre en ny vidensadel til erstatning for den gamle, som ikke kunne hindre demokratiet i at sprede sig fra Frankrig.

Den antioplysende dannelsesskole er så effektiv, at hverken politikere eller diverse professorer åbenbart ved, at uden for EU er republikkens blokopdelte oplysende skolesystem blevet international norm. Dette anser individet som et frit menneske med egne talenter, som skolen så skal afdække og udvikle ved at lade den enkelte sammensætte sit eget daglige halvårsskema af fagblokke, hvoraf de golde kan fravælges og de frugtbare forfølges. Og hvor ekstra blokke giver de nye kompetencer, som muliggør jobskifte ved arbejdsløshed.

Så fred efterlønnen og nedsæt en OECD-ledet skolingskommission til at nytænke det danske skolingssystem, så det bliver internationalt kompatibelt.