Folkeskolens fem fatale fejl

En kort rejse til Nordamerika afslører hurtigt fem fatale fejl ved den danske folkeskole.

Første fatale fejl er manglende skoleskift efter sjette klasse. Her er det ikke mere børn, der går i skolen, men unge, som lider under hele tiden at måtte høre udsagn af typen ”børnene i folkeskolen gør dit eller dat”. Resten af verden lader da også unge skifte til en anden skole specielt for dem. Anden fatale fejl er brug af mundtlige karakterer. Som eneste land i verden bruger Danmark stadig mundtlige karakterer. Resten af verden anvender stort set kun skriftlige karakterer, og hævder hårdnakket, at personer da er inhabile, hvis de både giver undervisningen og karakteren for denne. Med det resultat naturligvis at danske elever dumper i stort tal til skriftlige prøver. De fleste har vi derfor afskaffet, og i matematik har centraladministrationen måttet halvere den internationale bestågrænse på 70% korrekt besvarelse til 33% i gymnasiet, og 20% i folkeskolen. Dvs. mundtlige karakterer skjuler, at man kan bestå skolen uden at læse lektier.

Tredje fatale fejl er læreruddannelsen. Danske lærere modtager ikke en uddannelse, der lever op til internationalt niveau ved at foregå på et universitet og ved at være rettet mod enten børn eller unge, aldrig begge.

Fjerde fatale fejl er, at skolen er linjeopdelt i stedet for at være blokopdelt. Linjeopdeling tvinger elever til at blive i samme gruppe i ti år og følge samme standardskema. I sådanne grupper udvikles et voldsomt gruppepres, der fører til mobning af flidere og tabere, dvs. af de som gerne vil læse lektier, og af de der ikke kan følge med. De sidstnævnte fjernes så fra klassen og overføres til støttegivende specialundervisning, hvilket er så kostbart, at flere skoler trues af lukning. Den internationale standard er blokopdelte skoler. Fagene er opdelt i halvårsblokke, hvor eleven selv sammensætter sit halvårsskema, der gentages hver dag, så alle fag læres lige grundigt.

Femte fatale fejl er, at skolen bygger på dannelse i stedet for oplysning. Den internationale skolestandard er sat af de nordamerikanske oplysningsskoler, som oplyser eleverne om deres omverden ved at opdele denne i halvårsblokke med jævnlige prøver undervejs. Alle prøver kan tages om, så eleverne kan nå op på en af de tre højeste karakterer. Det danske skolingssystem bygger derimod på dannelse, og brug af dette tyske begreb betyder to ting. For det første er der behov for en stæk centraladministration til at fastlæge dannelsen indhold. For det andet kan dannelsesgraden først fastlægges efter et længere skoleforløb ved en eksamen, som ikke kan tages om.

Folkeskolens fem fatale fejl fjernes ved at nedsætte en OECD-ledet skolingskommission til at nytænke det danske skolingssystem 360 grader, så det bliver internationalt kompatibelt Dvs. en primærskole for børn fra alder 5 til 13, efterfulgt af en 4årigt realgymnasium for alle, blokopdelt og med skriftlige prøver hvert halve år. Al tertiær skoling, herunder læreruddannelser, samles på universiteter, der tilbyder 2årige diplomgrader og 4årige bachelorgrader opbygget af koordinerede blokke, så man kan udbygge sin grad med nye blokke i tilfælde af arbejdsløshed, jobskifte eller arbejdskraftmangel.