’Danske gymnasier er de bedste’ forkynder Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, i helsidesannoncer. En berusende nyhed, der naturligvis fejres med en fest, som annoncen viser.

Efter rusen kan man så spørge: De bedste til hvad? Svaret hentes i en OECD-kurve, som viser forskellen mellem offentlig udbytte af og investering i uddannelse. Og ja, Danmarks søjle overgår de andre på den kurve, som vedrører 12 års uddannelse, hvilket bringer GL i sejrsrus.

Men GL glemmer at se på den bagvedliggende tabel: Tallene vedrører unge, som afslutter skolen efter maksimalt 12 år. Nabokurven vedrører unge, som afslutter med en tertiær grad. Og her ligger Danmark lavt.

Beregnes forholdet mellem udbytte og investering, vil den første tabel give et OECD-gennemsnit på 2.4, dvs. udbyttet er 2.4 gange investeringen. Danmark ligger højt med 4.0, kun overgået af England med 4.7. I bunden ligger Korea med 0.6. I den anden tabel er tallene for OECD, Danmark, England og Korea hhv. 3.6, 2.6, 3.2 og 4.7. Her ligger Korea i top.

Modsat Korea har Danmark og England altså høje tal for de lavtuddannede og lave tal for de højtudannede. Fordi disse to lande sender flertallet af de unge ud på arbejdsmarkedet uden en tertiær grad, hvor de som faglærte eller ufaglærte bidrager til samfundet i flere år. Korea gør det modsatte.

Så ja, Danmark har verdens bedste gymnasier, kun overgået af England. Engelske og danske gymnasier er verdensmestre i presse de unge ud af skolesystemet uden en tertiær uddannelse. Men er der ikke brug for præcis det modsatte for at tilpasse Danmark til den globale vidensøkonomi? Mon GL også indrykker helsidesannoncer med billeder af tømmermændene?

I annoncen er der, fraset lærerne, to piger for hver dreng, en korrekt beskrivelse af danske gymnasier. Som begynder tre år for sent i forhold til international norm. Hvilket giver de unge tid til at opbygge en festkultur, der, som annoncen viser, fortsætter gymnasiet igennem, så halvdelen har 50% skriftligt fravær og ville dumpe efter international målestok. Men ikke i Danmark, for skriftligt fravær må ikke indgå i de mundtlige standpunktskarakterer, som Danmark som det eneste land i verden stadig benytter.

Det er altså ikke gymnasieleverne, der giver højt udbytte. Det gør de ekskluderede, der ikke måtte komme i gymnasiet.

Derfor ligger GL’s annonce op til den naturlige konsekvens: Omstil det treårige tyske linjeopdelte dannelsesgymnasium for eliten til den internationale norm, en fireårig blokopdelt nordamerikansk oplysningsskole for alle. Vælg republikkens skole, ikke enevældens.