’Danske gymnasier er de bedste’ forkynder Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, i helsidesannoncer. En berusende nyhed, der naturligvis fejres med en fest, som annoncen viser.

Efter rusen kan man så spørge: De bedste til hvad? Svaret hentes i en OECD-kurve, som viser forskellen mellem offentlig udbytte af og investering i uddannelse. Og ja, Danmarks søjle overgår de andre på den kurve, som vedrører 12 års uddannelse, hvilket bringer GL i sejrsrus.

Men GL glemmer at se på den bagvedliggende tabel: Tallene vedrører unge, som afslutter skolen efter maksimalt 12 år. Nabokurven vedrører unge, som afslutter med en tertiær grad. Og her ligger Danmark lavt.

Beregnes forholdet mellem udbytte og investering, vil den første tabel give et OECD-gennemsnit på 2.4, dvs. udbyttet er 2.4 gange investeringen. Danmark ligger højt med 4.0, kun overgået af England med 4.7. I bunden ligger Korea med 0.6. I den anden tabel er tallene for OECD, Danmark, England og Korea hhv. 3.6, 2.6, 3.2 og 4.7. Her ligger Korea i top.

Modsat Korea har Danmark og England altså høje tal for de lavtuddannede og lave tal for de højtudannede. Fordi disse to lande sender flertallet af de unge ud på arbejdsmarkedet uden en tertiær grad, hvor de som faglærte eller ufaglærte bidrager til samfundet i flere år. Korea gør det modsatte.

Så ja, Danmark har verdens bedste gymnasier, kun overgået af England. Engelske og danske gymnasier er verdensmestre i presse de unge ud af skolesystemet uden en tertiær uddannelse. Men er der ikke brug for præcis det modsatte for at tilpasse Danmark til den globale vidensøkonomi? Mon GL også indrykker helsidesannoncer med billeder af tømmermændene?

I annoncen er der, fraset lærerne, to piger for hver dreng, en korrekt beskrivelse af danske gymnasier. Som begynder tre år for sent i forhold til international norm. Hvilket giver de unge tid til at opbygge en festkultur, der, som annoncen viser, fortsætter gymnasiet igennem, så halvdelen har 50% skriftligt fravær og ville dumpe efter international målestok. Men ikke i Danmark, for skriftligt fravær må ikke indgå i de mundtlige standpunktskarakterer, som Danmark som det eneste land i verden stadig benytter.

Det er altså ikke gymnasieleverne, der giver højt udbytte. Det gør de ekskluderede, der ikke måtte komme i gymnasiet.

Derfor ligger GL’s annonce op til den naturlige konsekvens: Omstil det treårige tyske linjeopdelte dannelsesgymnasium for eliten til den internationale norm, en fireårig blokopdelt nordamerikansk oplysningsskole for alle. Vælg republikkens skole, ikke enevældens.

Årligt mangler der 50 mia. kroner statskassen. Efterlønnen skal derfor afskaffes, så folk får flere år på arbejdsmarkedet. Det påstår både regeringen og diverse eksperter.

Som har ret i, at flere år giver mere til statskassen. Men som glemmer, at flere år også fås ved at nedsætte de universitetsuddannedes debutalder fra det de nuværende 29 år til den internationale niveau, 22 år. Arbejdsmarkedskommissionen har påvist, at staten sparer 4 mia. per nedsat studieår. Syv studieår mindsker således underskuddet med 28 mia. kr. Faktisk med fire gange så meget, for kun 13% af en dansk årgang får en universitetsuddannelse, hvilket er en fjerdel af international norm ifølge OECD’ universitetsundersøgelse fra 2004.

En globalisering af det danske skolesystem vil derfor vende et årligt underskud til et årligt overskud af samme størrelse. Så glem alt om at afskaffe efterlønnen, det er peanuts i forhold til de mange mia., som fremkommer ved omstille det danske skolesystem til den internationale standard, hvor stort set alle får en toårig diplomgrad og hver anden en fireårig bachelorgrad.

Men hvordan omstilles den danske skole? Enkelt, ved at erstatte tysk linjeopdeling med nordamerikansk blokopdeling. Og ved at erstatte den tysk opdeling i folkeskole og gymnasium med efterfølgende universitetet og diverse læreanstalter med den internationale norm, en primærskole for børn, en sekundærskole for unge og en tertiærskole for voksne.

Men denne omstilling kræver hjælp udefra. Hver gang vi selv forsøger, lapper vi bare videre på enevældens dannelsesskole, skabt i Preussen for 200 år siden med tre formål: Folket skal holdes uoplyst, ellers vil det forlange demokrati som i Frankrig. Folket skal vækkes med nationalfølelse, så det kan bekæmpe andre folk, især franskmænd og deres demokrati. Folkets elite skal udskilles og dannes, så den kan udgøre en ny vidensadel til erstatning for den gamle, som ikke kunne hindre demokratiet i at sprede sig fra Frankrig.

Den antioplysende dannelsesskole er så effektiv, at hverken politikere eller diverse professorer åbenbart ved, at uden for EU er republikkens blokopdelte oplysende skolesystem blevet international norm. Dette anser individet som et frit menneske med egne talenter, som skolen så skal afdække og udvikle ved at lade den enkelte sammensætte sit eget daglige halvårsskema af fagblokke, hvoraf de golde kan fravælges og de frugtbare forfølges. Og hvor ekstra blokke giver de nye kompetencer, som muliggør jobskifte ved arbejdsløshed.

Så fred efterlønnen og nedsæt en OECD-ledet skolingskommission til at nytænke det danske skolingssystem, så det bliver internationalt kompatibelt.