Monthly Archives: December 2010

Folkeskolens fem fatale fejl

En kort rejse til Nordamerika afslører hurtigt fem fatale fejl ved den danske folkeskole.

Første fatale fejl er manglende skoleskift efter sjette klasse. Her er det ikke mere børn, der går i skolen, men unge, som lider under hele tiden at måtte høre udsagn af typen ”børnene i folkeskolen gør dit eller dat”. Resten af verden lader da også unge skifte til en anden skole specielt for dem. Anden fatale fejl er brug af mundtlige karakterer. Som eneste land i verden bruger Danmark stadig mundtlige karakterer. Resten af verden anvender stort set kun skriftlige karakterer, og hævder hårdnakket, at personer da er inhabile, hvis de både giver undervisningen og karakteren for denne. Med det resultat naturligvis at danske elever dumper i stort tal til skriftlige prøver. De fleste har vi derfor afskaffet, og i matematik har centraladministrationen måttet halvere den internationale bestågrænse på 70% korrekt besvarelse til 33% i gymnasiet, og 20% i folkeskolen. Dvs. mundtlige karakterer skjuler, at man kan bestå skolen uden at læse lektier.

Tredje fatale fejl er læreruddannelsen. Danske lærere modtager ikke en uddannelse, der lever op til internationalt niveau ved at foregå på et universitet og ved at være rettet mod enten børn eller unge, aldrig begge.

Fjerde fatale fejl er, at skolen er linjeopdelt i stedet for at være blokopdelt. Linjeopdeling tvinger elever til at blive i samme gruppe i ti år og følge samme standardskema. I sådanne grupper udvikles et voldsomt gruppepres, der fører til mobning af flidere og tabere, dvs. af de som gerne vil læse lektier, og af de der ikke kan følge med. De sidstnævnte fjernes så fra klassen og overføres til støttegivende specialundervisning, hvilket er så kostbart, at flere skoler trues af lukning. Den internationale standard er blokopdelte skoler. Fagene er opdelt i halvårsblokke, hvor eleven selv sammensætter sit halvårsskema, der gentages hver dag, så alle fag læres lige grundigt.

Femte fatale fejl er, at skolen bygger på dannelse i stedet for oplysning. Den internationale skolestandard er sat af de nordamerikanske oplysningsskoler, som oplyser eleverne om deres omverden ved at opdele denne i halvårsblokke med jævnlige prøver undervejs. Alle prøver kan tages om, så eleverne kan nå op på en af de tre højeste karakterer. Det danske skolingssystem bygger derimod på dannelse, og brug af dette tyske begreb betyder to ting. For det første er der behov for en stæk centraladministration til at fastlæge dannelsen indhold. For det andet kan dannelsesgraden først fastlægges efter et længere skoleforløb ved en eksamen, som ikke kan tages om.

Folkeskolens fem fatale fejl fjernes ved at nedsætte en OECD-ledet skolingskommission til at nytænke det danske skolingssystem 360 grader, så det bliver internationalt kompatibelt Dvs. en primærskole for børn fra alder 5 til 13, efterfulgt af en 4årigt realgymnasium for alle, blokopdelt og med skriftlige prøver hvert halve år. Al tertiær skoling, herunder læreruddannelser, samles på universiteter, der tilbyder 2årige diplomgrader og 4årige bachelorgrader opbygget af koordinerede blokke, så man kan udbygge sin grad med nye blokke i tilfælde af arbejdsløshed, jobskifte eller arbejdskraftmangel.

Fra linjeopdelt folkeskole til blokopdelt mellemskole

Folket er abstrakt, mennesket er konkret, og hvert menneske har et talent. Derfor bør enevældens tyskinspirerede ”volkschule” afløses af den mellemskole, som blev skabt i den amerikanske republik, og som har etableret sig som international standard, da den sikrer en effektiv omverdenstilpasning af børn og unge. Og sikrer, at 95% af en årgang fortsætter på college som 18årige, og mindst 50% har en bachelorgrad som 22årig, og resten en teoretisk eller praktisk diplomgrad som 20årig.

Overlevelse sikres af omverdenstilpasning. Krybdyr får årligt et talrigt afkom – pattedyr kan nøjes med nogle få, som tillærer sig omverdenens luner, så længe de pattes. Pattedyret mennesket rejste sig på bagbenene og frigjorde derved forbenene til gribere. Lyde for det grebne udvikler sprogets begreber. Dvs. mennesket kan dele både føde og viden med andre – og dermed sikre artens overlevelse med blot få unger.

Sproget består imidlertid både af et skriftsprog, et talesprog og et talsprog. Talesproget tillæres automatisk under opvæksten. Skriftsproget og talsproget kræver derimod indlæring, skoling. Der findes to forskellige skoleformer: EU har linieopdelte dannelsesskoler, resten af verden har blokopdelte mellemskoler.

Alle har et talent, mener den blokopdelte mellemskole, og ser det som sin opgave at afdække og udvikle den enkeltes talent gennem blokopdelte læringsmøder med den omverden, den lærende er en del af; dvs. med samfund og natur samt disses to sprog, talesproget og talsproget.

Barnet har ikke behov for en kraftig opdeling af sin omverden, men har behov for at møde forskellige omverdensguider, lærere. Derfor skifter de lærer hvert år, så lærerne kun underviser et bestemt klassetrin i barneskolen i stedet for at følge en klasse.

Efter puberteten opdeles omverdenen i adskilte fagområder. For at finde sit talent skal den lærende møde forskellige fagblokke efter eget valg. For at udvikle talentet kan den lærende fravælge golde og tilvælge frugtbare fagblokke. Det sker ved at sammensætte sit eget halvårsskema, som gentages dagligt, da daglige lektier i alle fag sikrer god indlæring.

De unge stortrives, da fraværet af faste klasser betyder, at man kan tilvælge favoritblokke og fravælge hadeblokke. Ligeledes forsvinder mobning, da halvårlige blokke ikke giver tid til at opbygge gruppepres.

Også lærerne trives på den blokopdelte mellemskole. I barneskolens første klasser dækker læreren alle fire omverdensfag, der senere gradvist opdeles i fagområderne samfund & sprog og natur & matematik med først to og siden fire forskellige lærere. I den fireårige ungeskole underviser lærerne i bachelorgradens to hovedfag. I begge skoleformer har lærerne egne lokaler, hvor de underviser samme årgang i barneskolen eller samme fagblokke i ungeskolen.

Også skatteborgerne er tilfredse: Med fravær af specialklasser og mobning koster en blokopdelt skole blot det halve af, hvad en linjeopdelt skole koster. Og daglige lektier i alle fag sikrer et solidt læringsudbytte.

Det sidste år i ungeskolen afprøves talentet på collegelokke, der er koordinerede, så man kan sammensætte sin collegegrad med blokke fra forskellige nationale og internationale skoler. Og så man kan udbygge sin grad med nye blokke i tilfælde af jobskifte eller arbejdsløshed.

Som 25årig har de fleste job og familie samt de tre børn, som sikrer landets overlevelse: en til mor, en til far og en til landet.

Kun EU lapper videre på enevældens linieopdelte dannelsesskoler skabt i Preussen omkring 1800 med tre formål: at forhindre oplysning og demokrati i at sprede sig fra Frankrig, at indpode nationalfølelse så skolen kan skabe et ’folk’, der kan bekrige andre ’folk’, og at sikre at eliten bliver udskilt og dannet som en ny vidensadel til erstatning af den gamle, som ikke kunne stoppe demokratiets fremmarch.

EU burde sikre demokratiet ved at indføre republikkens blokopdelte mellemskole. I stedet forsøger EU at presse hele befolkningen gennem enevældens linjeopdelte dannelsesskole, med det resultat, at de unge nærmer sig 30 år, før de forlader skolesystemet. Med den konsekvens, at EU’s linieopdelte dannelsesskoler har sænket fødselstallet til 1.5 barn pr. familie. Dvs. en halvering af befolkningen på 2 generationer, 4 halveringer på 100 år; og på 200 år sker der 8 halveringer, dvs. udryddelse.

Hvorfor bruger EU sit skolesystem til at udrydde sin egen befolkning?

Udlandet undrer sig altid over vores specielle udgave af den linjeopdelte dannelsesskole:

Hvorfor bruger I stadig mundtlige karakterer baseret på subjektive lærerskøn, hvor resten af verden bruger skriftlige karakterer baseret på hyppige skriftlige prøver?

Hvorfor har I sænket den internationale bestågrænse i matematik på 70% korrekt besvarelse til 33% i gymnasiet og til 20% i folkeskolen?

Hvorfor skal danske lærere som de eneste i verden uddannes uden for universiteterne?

Hvorfor tvinges danske unge til at blive i deres barneskole i 10-11 år sammen med dennes lærere, i stedet for som resten af verden at opdele grundskolen i to, én for børn og én for unge, med hver deres læreruddannelse? Og hvorfor skal alle undervises i det samme, når deres interesser og talenter er forskellige og udvikles med forskellig hastighed? Hvorfor underkastes de unge formynderi, så de ikke selv kan få lov til at sammensætte deres daglige halvårsskema efter talent og interesse?

Hvorfor må de unge først gå til eksamen efter 9 skoleår, og hvorfor må de ikke tage eksamen om, når den internationale standard er hyppige skriftlige prøver, som alle kan tages om? Hvorfor tvinges unge til at vælge karriere i 9. skoleår, hvor den internationale norm er 12. skoleår?

Hvorfor forlader så mange unge klassen, enten til specialundervisning, på grund af mobning eller fordi forældrene flytter dem til en privatskole? Hvorfor ligger I langt fremme med pjækkeri, druk og mobning blandt unge?

Hvorfor magter halvdelen af tosprogede drenge ikke den danske skole? Hvorfor har drenge sværere ved at klare sig end piger. Hvorfor er der dobbelt så mange piger som drenge i gymnasiet? Hvorfor er den tertiære uddannelse opdelt på hundredvis af forskellige ukoordinerede linjer, som i praksis umuliggør studeskift, og som umuliggør fleksibel videreuddannelse i tilfælde af jobskifte eller arbejdsløshed?

Og hvorfor mangler I arbejdskraft inden for matematikbaserede fag som teknikere, ingeniører, læger, matematiklærere mm.

Kort sagt, hvad er den skjulte dagsorden bag verdens mest irrationelle skolesystem, det danske?

Svaret findes som så ofte før i historien. Danmark har altid brugt flåden til at vogte sin selvstændighed. Men i 1660 frøs bælterne til og svenskerne gik over isen og fik næsten indtaget København. Kongen benyttede lejligheden til at indføre verdens mest centralistiske enevælde med en centraladministration hentet fra landets reelle hovedstad, Altona uden for Hamborg. Senere forsvandt enevælden, men ikke dens administration, så Danmark er stadig under holstensk styre.
Den holstenske centraladministration importerede den preussiske dannelsesskole, så der også i Danmark kunne opbygges en vidensadel, dvs. en mandarinklasse, som beskytter enevældens dannelsesskoler for at sikre, at kun dens egne børn optages i den nye vidnesadel, som får embede i centraladministrationen eller i dens forgreninger ud over landet.

Derfor bør folket takke nej til folkeskolen og i stedet forlange nedsat en OECD-ledet skolingskommission, som kan lede udskiftningen af enevældens linjeopdelte dannelsesskole med den internationale standard, republikkens blokopdelte mellemskole.