Mobning i skoleklasser er tilsyneladende et naturfænomen, som ikke kan fjernes. Og dog er løsningen såre simpel: Uden klasser, ingen mobning!

Desværre tror lande med linjeopdelte dannelsesskoler, at også klassen er et naturfænomen. Men en hurtig tur til Nordamerika vil vise, at i lande med blokopdelte oplysningsskoler findes ingen klasser. På den blokopdelte skole består skemaet af fagblokke sammensat af eleven efter eget valg. Skemaet gentages dagligt i et halvt år, hvorefter et ny skema vælges. Undervejs er skriftlige prøver, som tages om, indtil præstation er over 70%. Fagblokke tilbydes med både teoretisk og praktisk udgangspunkt, der begge fører til samme slutmål. Sidste år kan læses blokke fra det næste skoleniveau.

Den linieopdelte skole bygger på formynderi. Skolen ved bedst, hvad eleverne har godt af. De opdeles derfor i klasser, som tvinges til at være sammen i ti år. Dette udvikler et voldsomt gruppepres, hvor alle afvigere moppes, både de hurtige og de langsomme, som derfor må fjernes fra klassen og tilbydes kostbar specialundervisning. Endvidere tvinges eleverne til at vente mange år på en mundtlig eksamen, hvor de kun får én chance, og hvor karakteren hænger på dem resten af livet, hvilket fører til udbredt eksamensangst.

Den blokopdelte skole bygger på oplysning, hvor så mange som muligt skal oplyses så meget som muligt. Den linjeopdelte skole bygger på dannelse, hvor kun de bedste går videre til gymnasiet, hvor igen kun de bedste går videre til det linjeopdelte universitet. Den blokopdelte skole stammer fra Oplysningstiden, som indså, at oplyste mennesker kan erstatte formynderi med demokrati, der blev indført i USA og Frankrig. Det brød den preussiske enevælde sig ikke om og opfandt som modtræk dannelse. For at sikre, at folket holdes uoplyst, og at eliten udskilles til embeder i centraladministrationen.

Dannelsesskolens anti-oplysning er lykkedes så godt, at Danmark har måttet sænke bestågrænsen til 33% i gymnasiet og til 17% i folkeskolen i skriftlig matematik

Også myndighederne er uoplyste, hvis de tror, at mobning og klasser er naturfænomener, som ikke kan være anderledes. De burde oplyse sig på Mellemskolen.dk, som angiver, hvordan linjeopdeling kan erstattes af blokopdeling.

Antallet af elever, som fjernes fra klasser til specialundervisning, stiger og stiger, hvilket betyder øgede omkostninger og skolelukninger. Og dog er løsningen såre simpel: Uden klasser, kan man ikke tage elever ud!

Og netop sådan er skolen i resten af verden, på nær EU. For resten af verden har blokopdelte skoler, hvor EU stadig holder fast i preussisk linjeopdeling. På den blokopdelte skole består skemaet af fagblokke sammensat af eleven efter eget valg. Skemaet gentages dagligt i et halvt år, hvorefter et ny skema vælges. Undervejs er prøver, som tages om, indtil præstation er over 70%. Fagblokke tilbydes med både teoretisk og praktisk udgangspunkt, der begge fører til samme slutmål. Sidste år kan læses blokke fra det næste skoleniveau.

Den linieopdelte skole bygger på formynderi. Skolen ved bedst, hvad eleverne har godt af. De opdeles derfor i klasser, som tvinges til at være sammen i ti år. Dette udvikler et voldsomt gruppepres, hvor alle afvigere moppes, både de hurtige og de langsomme, som derfor må fjernes fra klassen og tilbydes kostbar specialundervisning. Endvidere tvinges eleverne til at vente mange år på eksamen, hvor de kun får én chance, og karakteren hænger på dem resten af livet, hvilket fører til udbredt eksamensangst.

Den blokopdelte skole bygger på oplysning, hvor så mange som muligt skal oplyses så meget som muligt. Den linjeopdelte skole bygger på dannelse, hvor kun de bedste går videre til gymnasiet, hvor igen kun de bedste går videre til det linjeopdelte universitet. Den blokopdelte skole stammer fra Oplysningstiden, som indså, at oplyste mennesker kan erstatte formynderi med demokrati, der blev indført i USA og Frankrig. Det brød den preussiske enevælde sig ikke om og opfandt som modtræk dannelse for at sikre, at folket holdes uoplyst, og at eliten udskilles til embeder i centraladministrationen.

Dannelsesskolens anti-oplysning er lykkedes så godt, at Danmark har måttet sænke bestågrænsen til 33% i gymnasiet og til 17% i folkeskolen i skriftlig matematik
Også myndighederne er uoplyste, hvis de tror, at specialundervisning er et naturfænomen, som ikke kan være anderledes. De burde oplyse sig på Mellemskolen.dk, som angiver, hvordan linjeopdeling kan erstattes af blokopdeling.